Wildlife Safari gennem 6 dage

Vi har nu været på en safari i seks dage, hvilket har været en helt fantastisk god oplevelse! Dog en del mere primitivt end jeg har prøvet det før. Over alt var det barsk servanne, vi var omgivet af vilde dyr og det hed sig at sove i telt i vildmarken. Vi havde heldigvis vagter omkring lejeren og nogle virkelige gode guider omkring os hele tiden.
Den første dag mødtes vi med vores safarigruppe på et hotel i Nairobi. Gruppen bestod i alt af elleve personer, som i kan se på billedet neden under. Rikke står helt til venstre i den sorte top, og jeg ved siden af. Det var lidt ramdom, at vi mødte to andre danske piger på vores egen alder. Det havde vi ikke lige regnet med. Vi klingede heldigvis alle fire godt sammen, så det gjorde kun turen endnu sjovere. Jeg præsentere Line og Anne Sofie, de to lyshårede piger under mig og til højre for mig. Jeg må også hellere lige præsentere manden til højre for Anne Sofe, med spyd og kappe, som er vores lokale guide, jeg kommer omkring senere i indlægget.

Safarigruppe

Vi kørte afsted i noget der var en blanding mellem en jeep og en lastbil. Her havde vi alle tasker, køkkenudstyr, mad og telte. Teltene pillede vi selv ned hver morgen, pakkede dem i bilen så vi var klar til at spise morgenmaden der blev serveret klokken 07.00. Vi ankom hver dag til et nyt sted, hvor vi skulle slå lejr, og have vores telt op igen. Rikke og jeg fik hurtigt styr på det med teltet og synes egentlig vi klarede Wildlife stilen ret godt!. Det værste var helt sikkert de kolde aftner/nætter, derfor måtte de tilbringes liggende i ske, jogginbukser, jakker og dertilindkøbtetæpper.
Safari dag nr. 2 kørte vi mod Nakuru, som er Kenyas fjerde største by og betyder beskidt vand. Byen ligger nord for Nairobi. Vi kørte gennem The Great Rift Vally, hvilket var utrolig smukt, og så stort at det var svært at forstå. Efter The Great rift Vally kom vi til Lake Nakuru, hvor vi kørte rundt for, at finde så mange forskellige dyr som muligt. Mange dyr holdt til her i området pga vandhullerne og de store grønne græs områder. Lake Nakuru har været det sted hvor flest flamingoer i hele Kenya kom til for, at spise de røde fik og parre sig i sommersersonnen. Men på grund af, at vandstanden er blevet så høj, er de desværre ved at flytte derfra. Vi var vildt heldige og fik set en stor lyserød flok lette.
Vi kørte rundt i nogle timer, og spottede rigtig mange dyr. Vores store sikre bil gjorde, at vi kunne komme helt tæt på dyrelivet, og få taget nogle fantastiske billeder.

Vi var blandt andet så heldige at spotte det sorte næsehorn. Det er et meget sjældent syn, da de snart er uddøde. Ligenu er der 37 tilbage i verden, hvoraf 8 lever i Kenya. Her er listen over de specielle afrikanske dyr vi så:
Hvidt næsehorn
Sort næsehorn  
HanløveHun løve + løveunger
Gepard 
Servacat (sjælden leopardart)Leopard Elefant
Bøfler
Giraffer
Flodheste
Vortesvin
Desmerdyr
Antiloper
Gazeller
Gnuer
Zebraer
EImpalaer
Gribbe
Krokodiller
Pelekaner
Strudse
Stribede hyæner
Vandbøffler
Flamingoer
Ørne
Bavianer
Storke
National fuglen (Lalac bristed rolea)
Aber (Black faced vervet monkey)

Safari dag 3 Kørte vi mod Loita Hills, hvor vi skulle overnatte. Vi kørte til den smukke sø kaldet  Lake Naivasha. Her var vi ud at sejle for at se flodheste. Flodhestene var vildt tæt på båden, op til to meter ved siden af, uden at gøre nogen tegn for angreb. Det var rigtigt imponerende at opleve deres liv i vandet. Vi fik set mange forskellige fugle, en ørn tage en fisk fra vandoverfladen, for ikke at nævne zebraene og girafferne der gik og spiste af træerne ved langs søbredden.

Efter at have sejlet en times tid, kørte vi mod Masaifolkets landsby. Vi fik sat vores telt op, hvor efter vi var med en lokal Masai ude på savannen. Han lærte os omkring hvad de brugte de forskellige planter og urter til. Dette folkefærd bruger aldrig hospitaler og heller ingen former for medicin. De tror på at naturen kan helbrede alt.  Folket har ingen gud, men tilbeder i stedet koen. De har en speciel måde at klæde sig på, et rødt klæde svøbt om kroppen. Vores lokale masai viste os hans spyd, som han altid havde på sig når han vogtede geder, så han kunne slå løver i hjel i tilfælde af et angeb. Vi spurgte ind til hvorfor kvinderne ikke havde et, og det viser sig at de ikke mener løver slår kvinder i hjel. Men på mange andre områder er kvinderne og mændene her heller ikke ligestillet. fx får unge kvinder fjernet deres klitoris uden bedøvelse, da de ikke må have nydelse af sex. Det kan jo resultere i utroskab overfor deres mand, og dette er ikke tilladt.

Masaifolket i landsbyen

Både dag 4 og 5 tilbragte vi i  Masai Mara Reserve, hvor det endte med at vi så all big 5!

Masai Mara er ikke helt det største reservat Kenya, men med en størrelse på 1510 km sq, er det sørst i sydvest Kenya. Det er også det mest berømte og grænser op til Serengeti i Tanzania. Vi kørte gennem servannen og var også på den anden side af grænsen til Serengetti. På vejen så millioner af forskellige vilde dyr helt vildt tæt på. Vi kørte til Mara River, som er et stykke af Nilen der deler Serengetti og The Mara. Her ender livet for tusinder af dyr, hvert år, når de forsøger at krydse floden. Nogle bliver taget af de mange store krokodiller, som floden er fuld af. Andre bliver trampet i hjel af resten af gnuerne. Cirka 1,300,000 gnuer, 360,000 Thomson's gazeller, and 191,000 zebraer krydser hvert år.

Gribbene og krokodillerne nyder de bøfler der ikke klarede turen 

Vi var med en guide og hans maskingevær rundt, for at se krokodiller og de mange flodheste. Der var en masse døde gnuer i vandet, som forgæves havde forsøgt at krydse floden.

På dag 6 ankom vi omeftermiddagen til Hotel Boulevard i Nairobi. Rikke og jeg tog en taxa for at komme til vores lejlighed inden mørkets frembrud. På trods af en masse problemer med at finde det rigtige sted, nåede vi at ankomme inden klokken 19.00, endelig kunne vi få et rigtigt bad! :)

Delfiner, Surfing, The Rock, fucking rotte på værelset!

Rikke får kunstneriske idéer, foran vores bungalow.

Tiden går alt for stærkt her på Zanzibar, så stærkt at jeg får slet ikke tid til, at skrive regelmæssigt på min blog længere, det er noget skidt, så nu må jeg lige opdatere de sidste dage! For tre dage siden tog vi med bus til Stone Town for, at shoppe og vi fik set hele byen til fods. Vi fik bla. set det flotte gamle ford, som ligger ud til havnen. Vi brugte en del tid på et stort krydderimarked, hvor vi duftede, smagte og købte lidt med hjem. Zanzibar er jo kendt for, at levere nogle af verdens bedste krydderier. Ellers shoppede vi rundt i de små gader, hvor vi købte lidt PLANLAGTE nips.
Selvom Zanzibar er en ø, som indbyder til afslapning ved stranden formår vi åbenbart, at få en masse aktivt ud af turen. Ihvertfald har vi endnu ikke haft sådan en afslapnings dag.
 I forgårs købte vi en aktivitetsdagstur, som foregik på en båd. Vi blev hentet ved vores bungalows efter morgenmaden, hvor efter vi sejlede langt ud på havet, til et sted hvor vi skulle prøve at ’’spinne’’. Man spinner ved at holde begge hænder adskilt om en slags rat. Man blev så trukket efter båden, og kunne dreje på rattet, som så fik en til, at rotere hurtigt under vandet. Det var rigtig hårdt at holde sig fast, men en super oplevelse og en aktivitet, som ingen af os havde hørt om før. Derefter sejlede vi ud til et område kaldet The Blue Lagoon, hvor vi snorklede og fodrede de mest farverige og flotte fisk. Jeg var så optaget og fascineret af fiskene, at jeg kunne have tilbragt mange flere timer blandt de flotte koraler! Bagefter spiste vi en frisk og tiltrængt frokost, bestående af ananas, mango, bananer og en slags lokal brød. Det var super hyggeligt at spise på båden, midt i det fascinerende marineblå hav. Vi sejlede længere mod land, hvor vi skulle have vores første surfing lektioner. Vi startede i de mindre bølger, alt imens tidevandet så småt begyndte, at trænge ind i bugten, hvilket gjorde bølgerne større og større. Surfing er pisse svært og faktisk ret så hårdt! Det var dog rigtig morsomt når man fik en smule styr på balancen og sine indre surferskills. Både Rikke og jeg kom op at stå på bølgerne, og så var det jo helt besværet værd!.

Jeg ser sporty ud i mit pink surferoutfit!

Efter turen kom vi ind på værelset og fandt til vores store overraskelse ud af, at vi havde en rotte boende! HERLIGT! Rikke var radsesslagende og ude af sin ellers rolige og jordnære person. Hun gemte sig på teressen og fulgte aktivt med gennem vinduet, mens jeg trådte i karakter som Tarzan, og forsøgte, at indfange bæstet. Efter et stykke tid måtte jeg indse, at heldet ikke var med mig! Det klamme udyr var for hurtig til, at jeg kunne fange det i noget. Vi tilkaldte vores manager og han kom straks ind på værelset. Hans idé var underligt nok, at førsøge, at ramme den med hans ene sko?. Det fungerede "overraskende" nok slet ikke. Han lovede at få styr på problemet, mens Rikke og jeg tog ned for at bestille en delfintur til dagen efter, hvoefter vi spiste på Upendo. Resturenten hvor vi altid havde mulighed for, at bruge Wifi. Vi kom med vilje, så tidligt, at vi kunne nå at Skype lidt med folk derhjemme, inden vi spiste et godt måltid mad, sammen med nogle af vores nye venner fra Italien, vores surfer venner.

Morgenen efter var vi oppe klokken 05.00, nåede at spise vores morgenmad og gøre os færdige, inden vi blev hentet klokken 06.00 for, at have en større chance for, at finde delfinerne på havet. Vi kørte sydpå,  i en halv times tid, til et sted kaldet ´´Dolphin Bay``. Her tog vi tog med en motorbåd, sammen med vores afrikanske guide, og en mand der stod for, at styre båden. Vi sejlede langt ud på havet og bølgerne var høje. Vi sejlede rundt og forsøgte, at spotte nogle hoppende delfiner. Der gik ikke længe før, at vi så de første springe i vandet. Vores guide fortalte os, hvornår vi skulle hoppe i for at nå, at følge delfinernes i deres retning. Rikke og jeg sprang i vandet med dykkefødder og snorkel, så svømmede vi mellem delfinerne så længe vi kunne følge med dem. De svømmede rundt om os, og synes vi var meget interessante. Delfinerne snurrede rundt under vandet og vi rørte dem flere gange. De føltes helt glatte og bløde. Det var så fascinerende at svømme med dem, og vi kunne følge dem i ca. 7 minutter, før de var videre. Vi svømmede tilbage til båden, tog svømmefødder af, kravlede op, fik igen svømmefødderne på, og var klar til at hoppe i vandet igen. Vi sejlede lidt rundt, til vi spottede delfinerne igen, sejlede ind foran deres retning og hoppede i havet. Delfinerne ville igen svømme med os i 5 -7 minutter, hvorefter de forsvandt ned i dybet. Tilbage til båden med os, hurtigt op for, at være klar til næste hop. Sådan fortsatte det til vi var hoppet i cirka ti gange. Det var helt vildt, at svømme sammen med HELT vilde delfiner, som gerne ville i kontakt med os. De fandt os virkelig spændende og anderledes, tror jeg. Under vandet kunne man hører dem snakke sammen. Det lød som nogle små piv, i forskellige højder. Lyden er svær at forklarer. Det var svært at få taget gode billeder af os sammen med dem, men her kan i se et af en delfinflok, hvor nogle stykker hopper over vandet, foran vores båd.

Da vi kom hjem fra delfinturen fandt vi ud af, at vores lækre værelseskammerat; rotten, huserede. Ikke nok med, at den stadig befandt sig i bungalowen, så havde den oveni købet, spist noget mad og min backpackertaske! Vi forlangte vi, at flytte værelse, få alt vores tøj vasket gratis og købt en ny taske. Det lykkedes at få alt det klaret og vi fik nogle drinks og lidt, at spise for besværet, så de undgår en dårlig anmeldelse. De undskyldte meget, og var oprigtigt kede at situationen.
Vi fik flyttet alle vores ting, og boede den sidste nat gratis i et køjesengs værelse, med eget bad og toilet. Den aften spiste vi fint, på den resturent vi havde glædet os til, siden start. "The Rock", resturent-øen, på billedet i sidste indlæg. Vi skulle selvfølgelig sejle derud. Rikke og jeg valgte, at sidde på planken i midten, for ikke at få sprøjtet vand, på vores fine kjoler. Smart så det også ud, da båden satte i gang, med et ryk, så både Rikke og jeg væltede bagover ned i båden! Vi fik et chok, da den gav et ryk og forsøgte selvfølgelig, at holde fat i hinanden, hvilket resulterede i, at vi begge røg lynhurtigt bagover og knaldede hovederne direkte i bunden af båden. Der lå vi TOTALT hjælpeløse på ryggen, og kunne ikke selv komme op, fordi vores ben stadig lå, på den anden side af bjælken. De to stakkels bådsejlere stod med åben mund og vidste snart ikke hvad de skulle gøre af sig selv. Vi blev bakstaveligtalt løftet op på plads igen, og fik mange undskyldninger. Selvom det egentlig gjorde pisse ondt, og vi begge var mærket af hudafskrabninger, kunne vi ikke undgå et enormt grineflip over situationen, selvfølgelig efter vi var kommet på højkant igen ;). Da vi nåede resturenten 80 meter derfra, bestilte vi en 2 retters lækker menu, der smagte himmelsk. Der fik man virkelig noget for pengene. Tjeneren glemte, at jeg havde bestilt en salat til min fiskeret, og som undskyldning for den lidt forsinkede salat, fik vi begge gratis dessert. Super lækker mad, gode drinks og en sjov aften, blev fuldendt helt, da vi endelig kunne sove trygt, i et rottefrit værelse den nat!
Vi flyver imorgen tidlig til Mombasi i Kenya, hvor vi skal have udstedt visas. Derefter flyver vi videre til Nairobi, hvor vores safari begynder. Det bliver så spændende! Vi glæder os begge to helt vildt, selvom det er trist allerede, at skulle forlade Zanzibar. Jeg må desværre meddele, at der ikke vil være internet på hele vores camping safari, og derfor først blogger om safarien, når den slutter den 21.08, og vi kommer til vores lejlighed i indre Nairobi. Hav det god, mens Rikke og jeg nyder WILDLIFE SAFARI i telt, de næste 6 dage.

Jeg har liget været en sidste gang i havet og
nyder her min sidste tallerken seafood med salat, inden den vil stå på safarimad!
"OBS: Læg lige mærke til min lidt brune kullør, på trods af min konstante faktor 50."

Bål og BBQ, fuldmåne, cykeltur, pool, 3-retters og solnedgangen!

Strandhygge ved bålet, BBQ og fuldmåne

I aftes var vi til fullmoon og BBQ Grill aften på stranden. Rikke og jeg startede ud med, at drikke en kold øl og hyggesnakke ved bålet, mens der blev grillet kylling, auberginer osv. Da maden var færdig spiste vi og havde en sjov aften med alle de andre inviterede. Stemningen var rigtig god, og alle havde en super dejlig aften. Ved elleve tiden besluttede vi, at gå tilbage til vores bungalow for, at snakke om alt og intet og dele en flaske rødvin. Vi sov godt.
Idag stod vi forholdsvis tidligt op med ideen om, at lægge en plan for resten af turen. Det er blevet nødvendigt at få et lille overblik over alle de ting vi gerne vil nå sådan, at tiden ikke render fra os. Vi spiste vores morgenmad og snakkede om hvad vi gerne ville, mens Phillip op startede et projekt hvor vi skulle have nyt ”gulv sand” i restauranten. Han havde fået sat en fin aktivitet i gang, hvor landsbyens børn hentede sand fra stranden, smed det ind i hytten, hvor han så fordelte det pænt.

Vi lejede to cykler og vores plan var, at cykle ned langs kysten, for at se hvor langt vi kom. Strandene her er helt hårde, da der er klippe under laget af sand. Derfor har vi nemt kunne cykle i sandet, langs med kysten.

Cykle tur på stranden. -
Havet er trukket helt tilbage. 2 timer efterfølgende vil det gå omkring vores skuldre.

Vi cyklede til middagstid var vi nået til et hyggeligt hotel. Her kunne bestille noget godt middagsmad. Hotellet havde også en pool, som vi plaskede rundt i, efter at have spist færdigt. 

Efter en god cykeltur, et godt måltid mad og en tur i polen

Cykletur gennem landsbyen

Vi cyklede tilbage til vores bungalows via, den eneste asfalterede vej, på denne side af øen. Her vi mødte vi enkelte biler ellers køer, høns og børn. Vi kom gennem en lille landsby, tæt på hvor vi bor, hvor børnene var helt vilde for, at få lov til at cykle og være sammen med to hvide piger. Rikke og jeg trak dem lidt rundt på vores cykler. Hele situationen var rigtig hyggelig, selvom vi ikke kunne kommunikere med andet end vores kropssprog. Det endte med at vi trak dem hele vejen til vores bungalows. Det er dejligt der ikke skal meget til, at glæde andre mennesker hernede. Specielt ikke børn.
Til eftermiddag slappede vi lidt af i solen, for at vedligeholde vores lækre brune farve! Jeg er begyndt på Fifty Shades serien, som jeg fik med af min bedstemor. Den slappede jeg lidt af med, mens Rikke tog en middagslur.
Vi har hørt at solnedgangen skulle være fantastisk at se, på den anden side af den tange, som vi bor på. Idéen var at cykle til spidsen af tangen for, at se solnedgangen og spise vores aftensmad. Cykelturen var dejlig i det kølige aftenvejr, og ikke engang udfordrende lang. Dog måtte vi over et par bakker eller to, men det klarede vi nu ret flot!

Mojito, godt selvskab og solnedgang

Vi kom til et MEGET luksuriøst hotel, som hed Beach Bay Sunset, hvor der var mulighed for at sidde og se nedgangen i fantastiske omgivelser. På så fint et Hotel, var det selvfølgelig kun muligt for, at bestille tre retters menuer og dyre drinks. Så det måtte vi jo gøre (; Det må være en del af oplevelsen. Vi nød i sandhed, at vi den aften blev vi behandlet, som to dronninger. Dog ville, vi ved nærmere eftertanke, gerne have vidst i forvejen, at vi skulle til så fine selskaber så vi havde undgået shorts, toppe og cyklehår! Vi glemte heldivis hurtigt alt om vores underdress, da solnedgangen begyndte. Det var de smukkeste lilla, lyserøde, lyseblå og gule farver blandet sammen, i hele horisonten. Himlen lagde farve på både vand og strandsand. Synet og hele oplevelsen med de 3 fantastiske retter mad, og tjenere der følger en overalt, er noget der sent bliver glemt.

Stranden er paradis på Zanzibar

Vi skulle afsted mod Zanzibar og fandt af, at vores flybilletter var blevet aflyst, 30 minutter før vores, at vores taxa skulle komme og hente os. Vi forsøgte at ringe til flyselvskabet for, at bestille nogle nye, hvilket var uden held, da det ville tage 24 timer før de ville kunne se indbetalingen. Vi have pakket og var mentalt klar til Zanzibar, så vi besluttede at tage ud i lufthavnen, hvor Etiopean airlines kontor lå. Det endte med, at vi efter langt tids ventetid, fik bestilt to billetter. Vi skyndte os at borde, sådan at vi lige kunne nå at flyve  mod Etiopien klokken 12.10. Turen tog cirka seks timer. Da vi ankom i lufthavnen, var der misforståelser med vores bagage, og det viste sig, at den alligevel fulgte os hele vejen. Jeg fik hurtigt købt en frugtsalat og Rikke en toast, der pludselig skulle sluges mens vi løb mod check in, da vores fly åbenbart havde valgt at flyve før tid! Vi nåede det og fløj i 3 timer mod Dar es Salaam I Tanzania. I Dar es Sallam lufthavn ventede vi lidt under en time, i flyet, før vi fløj videre mod Zanzibar. Klokken 04.00 stod vi i lufthavnen i Stone Town, hvor vi fik købt visa og udfyldt diverse papirer. Vi blev mødt af vores chauffør, som kørte os til syd siden af øen. Endelig da klokken stod på 05.00 var vi i vores bungalow og kunne gå i seng!

Vi stod op til en udsigt man nærmest ikke kan forestille sig og en lækker morgenmad. Den bestod af et fad med frisk skåret frugt, friskpresset frugtjuice, som Phillip ”bartenderen” mixede sammen, efterfulgt af æg og en god kop lokal kaffe! Første dag brugte vi på af slappe af ved stranden og udforske området langs stranden. Det hele ligger helt ud til stranden. Vi har havudsigt så langt øjet rækker, lige meget hvor vi befinder os i dette paradis. Når vi sidder på terrassen uden for vores bungalow, når vi ligger i sengen og det er ubeskriveligt når vi sidder i restauranten ud for The Rock, som er en resturent på en klippe i havet. I kan se den på billedet her under. Vores restauranten/bar og opholdssted består af en stor bungalow 50 meter fra vores egen. "Se hvor vi bor, på det nederste billede i det her blogindlæg."
Her er hyggeligt musik, herlige bartender, en dygtig kok og en fantastisk tropisk og afslappet stemning. De fanger frisk fisk neden for restauranten, hvilket deres menukort i den grad er mærket af. Lækkert! Vi kan få diverse fantastiske retter af fisk; haj, blæksprutte, hummer og marinerede rejer, er lige noget af det jeg kender de danske navne på. Vi forkælede os selv den første aften og bestilte deres største menu for to, med alt godt fra havet. Vi spiste os overmætte i overstående herligheder og drak nogle gode drinks bestående af tequila og fiske frugter.  Jep, vi føler os godt til pas på Zanzibar!

Foran vores Bungalows. Med resturenten "The Rock" i baggrunden

Anden dag ville vi til Stone Town for, at hæve nogle penge og få købt nogle solbriller til mig. Jeg har jo været så smart, at gå under et vandfald, med dem på.

Stown Town er den eneste store by på øen, og det eneste sted, hvor man har mulighed for, at hæve de tanzaniaske shilling, så at komme dertil var et must. Vi kunne spare en del ved at tage den lokale bus kaldet Dallar Dallar frem for en taxa. Derfor gik op til vejen for, at vente på en. På vejen derind blev vi involveret i et lille trafik uheld. Rikke og jeg sad helt bagerst i bussen, der pludselig bremsede hårdt op for en lastbil. Smak, sagde det og noget ramte os bagfra, så hårdt, at bagruden faldt ud og ned over os. Vi kom os over chokket, kiggede bagud af bilen og så at en scooter var kørt ind i os, så den sad halvt under bilen. Heldigvis var ingen kommet til skade, og vi kørte derfra efter parterne have udvekslet deres telefonnumre. Igen slap vi med en forskrækkelse. Heldige os..  (;

Da vi ankom til byen, havde vi lidt problemer med at finde centrum. Ikke mærkeligt, da det viser sig, at centrum af byen er gemt i høje og snørklende gader. Man har slet ikke noget overblik over byen. Det hele er som en labyrint. Der er ikke skiltet vildt godt, og gangene er så krogede, at det er umuligt at finde vej. Hver gade er fyldt af små butikker og boder, der sælger krydderier eller souvenirers. Vi fik set på en helt masse fine ting og fandt også et par solbriller til mig, hvilket efterhånden var tiltrængt. Solen er så stærk hernede! Souvenirens venter vi med at købe til de sidste dage, sådan at vi kan nå at overveje købene og dermed  ikke får lavet en masse impuls køb. Vi synes selv det er en meget fornuftig tanke!

Vi fandt en hyggelig kaffebar, hvor jeg bestilte en stor fiske salat og Rikke en frisk bagt sandwich. Det var super hyggeligt og gav os lidt mere energi til, at se resten af byen.

Byen er fyldt af muslimer, og det var sjældent at se en kvinde, der vel og mærke ikke var turist, uden tørklæde eller burka. Det samme gælder de små landsbyer rundt på øen. Næsten alle er muslimer, meget få er kristne. Folk her er venlige men ikke lige så imødekomme, som vi har mødt dem i Togo og Ghana. Dog er Stown Town er meget turristpræget, og er et af de stedet hvor folk hiver i en, for at komme i kontakt, og i sidste ende for at forsøge at sælge en noget. Det er faktisk hektisk og hårdt at gennemgå en helt dag.

Heldigvis er det stille og roligt på den anden siden af øen, hvor vi bor. Vi nyder stilheden,  de rolige bølger, de hvide strand, det fuldstændigt blå hav og den fantastiske hyggelige stemning der er her. Det er skønt at svømme i havet, og jeg kan ikke vente til vi skal ud og snorkle. Det er virkelig lige mig! Vi har snakket om at det bliver en nødvendighed at Rikke har mig i snor. Jeg glemmer tid og sted, og svømmer bare ud i det blå! 

Vores bungalows er til venstre på billedet. Nu kan i fornemme vores view, når det ser ligesådan ud, til den anden side. 

Hele Accra på 2 og en halv dag!

Jeg har været syg og måtte tilbringe første dag på rigshospitalet hospitalet for at sikre mig, at det ikke var en ny omgang Malaria. Vi har ikke informeret folk derhjemme, da ingen skulle bekymre sig om ebola. Jeg blev jeg tjekket, og det viste sig, at være en almindelig maveinfektion sandsynligvis fra en salat på en restaurant. 

Nu er de to dage i hovedstaden ved at være gået, og det har været et interessant ophold, med mange oplevelser på en gang. Vi har boet på et hostel i området; Nima. Værelse har en fin størrelse og senge til os og fire andre unge mennesker. På et af de andre værelser bor en ung mand fra København. SÅ mærkeligt at møde en dansker. Det er første gang hernede. Nå, men badeværelserne er også værd at nævne, de bedste vi har mødt endnu, selvom Rikke stadig længdes efter og snakker om varmt vand. Jeg synes det er emget forfriskende. Vigtigst af alt er stemningen her hyggelig, og vi nyder at være her. Noget af det bedste har været, at vi selv lavet mad. De sidste syv dage har vi skulle spise ude til alle måltider, da der desværre ikke var køkkenfaciliteter i Avepozo. Det er så fedt at komme til, at kunne lave sin egen mad nogle dage. Her er et stort fælles køkken, hvor vi har en hylde i køleskabet og kan ellers bruge komfur, kogeplader osv. Vi når at lave to morgenmads, aftensmads og middags måltider inden vi tager til Tanzania.
I dag (tirsdag)  brugte vi på, at få set alt det vigtige af Accra. Derfor lejede vi en Taxachauffør i 4 timer, som så kunne kører os rundt og vise os de ting vi gerne ville se. 

Først tog vi til Accra Mall, hvilket er et større og mere internationalt center. Her fik vi købt et stykke tøj hver og et nyt kamera til Rikke. Herefter tog vi til ”The Art Center”, som er en lang plads med lokale, der sælger ”Art”, ting de selv har skåret ud, malet, syet eller støbt på den ene eller anden måde. Stedet var stort og lå aflangt i et slumkvarter. Vi skulle fortsætte lige gennem plandsen for, at nå ud til havet. I The art center fik jeg købt en gave til min bror, og Rikke en lille souvenir. 

Når man rammer kysten efter, at have gået gennem "The Art Center"

Legende børn i James Town slumkvarter.

Herefter tog vi til James Town, som er grundlag for Accra. Det var tidligere centrum, og her det hele startede, grundet beliggenheden langs Golfkysten, der gav mulighed for fiskning og handel. Nu er James Town præget af en del fattigdom, her bor mange mennesker i dårligt miljø og et er et "farligt"områd, som er omtalt med tyveri og vold. Vi var oppe i fyrtårnet, som ligger ret centralt i bydelen. Her kunne vi se ud over det hele. I fyrtårnet blev vi beskæftiget i, at det var et dårligt område vi befandt os is, da fik forsøgt stjålet mit kamera. Vores chauffør fik heldigvis stoppet manden inden han nåede ned af alle tårntrapperne. 

Toppen af "The Light house"

Efter at have undersøgt området i fugleperspektiv gik Rikke ned på det, som vi i Danmark ville kalde en mole. Vi ville ud på den lange bro, hvor der blev ordnet fiskenet og tillagt de aflange afrikanske både. Det var rigtig interessant, at stå for enden af broen og se ind over bydelen. 

Udsigten fra broen 

Afrikanske både langs kysten, James Town

Vi ville slutte vores tur af med at se independence Square.Hvilket er en kæmpe stort og åben plads, som for det meste af tiden står tomt. Pladsen bliver brugt til taler og store arrangementer, den 6 maj er Ghanas ”indenpendenceday”, så ikke mindst der, er pladsen fyldt. Lige over for The independence Square står The Black Star Square, som er en stor bue, der kan sammenlignes med triumfbuen. Den er mærket med et stor sort stjerne, som er Ghanas nationalsymbol. 

"The Independence Square"

Da vi kom hjem tog vi ud for at handle til aftensmaden, som kom til at bestå af en form for mexicanske pandekager med salat og salsa. Vi har lige været nede for, at købe ananas, mango og yoghurt til i morgen tidlig. Vi flyver mod Zanzibar i morgen klokken 12.10. En tur på kun ca. 12 timer! Så det bliver en indholdsrig dag, som kommer til at bestå i at tælle skyer.
Ej, det bliver godt meden afslapningsdag hvor vi har tid til lidt hygge. Vi har vi hvoertfald forberedt os godt med massere snacks, tyggegummi, modeblade, kryds og tværs, Sudoku, fifty shades, gode film, dyrequizspil, kortspil, computer, musik, lydbøger og ikke mindst hinandens gode selv skab, der i sig selv plejer at slå rigeligt til!. :D
Jeg har ikke haft tid til at blogge på det seneste grundet sygdom og travlhed i Accra, så jeg vil lige fortælle lidt om hvordan vi har oplevet Forskellen i Ghana og Togo. Da vi ankom til hovedstaden Accra, mærkede vi en kæmpe forskel i forhold til, det vi havde set i Togos hovedstad Lomé, hvor hele samfundet ses fattigt, og stort set alle lever i "underklassen". I den forstand virkede pengene, mellem folk i Lomé, forholdsvis ligeligt fordelt. I Accra blev vi både overraskede og nostalgisk anlagt, da vi kunne man finde rigtige shopping butikker! Det kunne SLET ikke ske i det sydlige Togo. I Acrra Mall fandt vi udvalg af Clarins, Clinique og Elizabeth Arden i beauty afdelingen. Sony, Appel og Pannasonic butikker, samt fødevarercentre der havde Rittersport, Grove kiks og røget laks!
Accra centrum bar præg af, at nogen mennesker her tjener en del penge og lever rigtigt godt. Kontrasten fra fattig til rig, i Accra, er utrolig stor. Middelklassen virker ikke særlig synlig. Enten er man velhavende og bor i en af de rige dele af byen, ellers er man fattig og bor i en af de kæmpe store og mange slumkvarterer. 

James Town, ud mod havet 

Ser man igen på forskellen mellem Togo og Accra, synes jeg, at kulturskiftet var overraskende. I Togo havde vi værnet os til, at det var en normalitet, at møde fuldstændigt nøgne mænd gå på gaderne, eller se kvinder der gik rundt uden tøj på overkroppen. Her var man katolik, protestant og ellers troede man på Voodoo. Her var meget få muslimer. Men alle levede i harmoni med hinanden og accepterede i den grad hinandens forskellige trossamfund.
Accra er meget mere muslimsk præget, og de fleste går i forholdsvis langt tøj inde i byerne. I Accra ser man kun mosker eller katolske kirker. Områderne virker til, at være opdelt og afgrænset. Både mellem religionerne og mellem de rige og de fattige. Når vi har besøgt slumkvarterene, synes vi det har været svært, at finde ud af hvilken overbevisning områderne har. Vi er ret sikre på, at de slum vi har været i, ikke har været muslimske. Dog er nogle af menneskerne så fattige, at de ikke har råd til noget som helst, derfor er det svært at have noget at vurdere deres trooverbevisning ud fra. 

Shoppeturen ender i gadeskyderi

Mine 2 helt uimodståelige fine kjoler.
+ Rikkes rigtig fine gule kjole. 

I går stod den på shopping på Grand marked I Lomé. Gaderne var fulde af tøj, smykker og flotte accessories. Vi brugte hele dagen på, at kigge butikker og shops. Dog begrænsede vi os til kun, at købe det nødvendige og absolut uundværlige! Vi har jo stadig et stykke, at skulle rejse med alle de ting. Rikke købte tre træ aber og en gul kjole, som var ret så sød til hende. Jeg købte en fin sommerkjole med blomster og blonder forneden, da jeg slet ikke kunne stå for den. Min andet køb var denne fantastiske blå gulvlange kjole. Den passede mig så fint og elegant, at jeg ikke kunne andet end at købe den.  Nu mangler jeg bare begivenheden til at vise den frem, derfor opfordrer jeg kraftigt til, at folk derhjemme planlægger et stort arrangement Ala Galla eller et bryllup, hvor dette kan lade sig gøre.
-Ved fem tiden var vi ved, at være både trætte og sultne, derfor besluttede vi os at gå ind i en enkelt sidste butik, inden vi ville tage en taxa hjem til Avepozo. Bedst som vi stod og bladrede det fine tøj igennem, råbte kvinden af butikken, at vi skulle dukke os. Vi kunne hører at hele gaden var i oprør, og flok styrtede ind med deres ting. De tre indehavere af butikken råbte og løb ud for, at smide mannequindukkerne og udstillingen inden for den skudsikre butiksdør, som overraskende hurtigt blev smækket i. Rikke og jeg løb, uden at nå at konferere med hinanden, mod bagudgangen, men da vi nåede bagdøren, hørte vi skud og folk der skreg i gaden der lå uden for dén dør. Vi løb ind til disken igen, hvor kvinden sagde, at vi skulle sætte os bag disken. Hun kunne en smule engelsk og sagde; ”You have to stay here. Its dangerous outside.” Vi gjorde pænt, som vi fik besked på og prøvede, at følge lidt med i den smule, som vi kunne se gennem det lille tremme vindue. Vi kunne ikke komme til, at se meget andet end en masse mennesker der løb, og larmede udenfor. Der lød til at være panik i gaden. Vi kunne ikke rigtigt finde ud af hvad der foregik, udover at nogle skød i gaderne. Damen kunne ikke meget engelsk, så det eneste kun kunne fortælle var; at det var farligt og at vi blev nødt til, at blive der indtil faren var drevet over. Vi ventede i tyve minutter og forsøgte, at gennemskue hvad der skete udenfor. Kvinden i butikken ringede efter hendes bror, som hun fik til at komme til butikken for, at følge os til en sikker taxa. Han ankom og vi blev fulgt gennem bagdøren til nogle andre butikker og baggange til endnu flere butikker, der til sidst førte til én butik, der lå helt ud til gaden. Han bad os vente i der, til han fik fundet en taxa. Efter 15 minutters tid kom han tilbage, og havde fundet en taxa der kunne kører os til Avepozo.
Vi kørte forbi jeeps med mænd i sort tøj og med maskingeværer. Vi så også en del politi i gaderne, men hørte ikke flere skud. Trafikken og travlheden på vejen var heftig, men vi var efter tyve minutter hjemme, hvor vi først følte os helt sikre. 

Vi snakkede med vores afrikanske ”ven” fra hotellet. Han fortalte noget omkring situationen, og at det var nogle ”badboys, som han kaldte dem” der havde skudt. Han kunne ikke helt fortælle hvorfor, men han troede ihvertfald nok, at noget af politiet var korrupt indblandet i en del af oprøret. Han fortalte, at det var både togolesere og badboys fra Benin, der var problemet. Han fortalte også, at der i vores område var blevet skudt en ambassadør i forgårs. Vi var meget chokerede, da vi slet ikke har hørt noget omkring det, eller mærket noget uroligt i området. Vi spurgte ind til nogle forskellige ting ang. sikkerhed og kom frem til, at vi ikke skulle være bekymrede. Det er ikke noget der er farligt for os, som helt almindelige mennesker. Heller ikke selvom man er ret ene om at være hvid hernede. Både her i Togo og alle andre steder kan man jo være uheldig, at være det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, selv i Danmark. Men nu er vi i sikkerhed og helt trygge ved situationen, som er her omkring vores hotel. 

Nå men nu blev den her blog jo præget af en voldsom oplevelse, vi har haft. Derfor vil jeg lige løsne alles nerver lidt og opmuntre med denne herlighed, som vi også fandt på marked. Nemlig den kunstige røv! Skulle du være interesseret i en lækker ny ass, lavet af gele, så drop endelig træningen, og kontakt os, så tager vi en nemlig bagdel med til Danmark!

- Rikke og jeg har aftalt, at tage herfra, slippe for uroligheder og rejse til Ghana i morgen tidlig.
Så nu jeg vil smutte ind og forsøge at pakke alle mine ting ned, i den alt for lille backpack! Efterfølgende vil vi til stranden for, at løbe en lille aftentur og nyde vores sidste badeaften her i Togo. God aften til alle derhjemme (-:

Ridning på arabere langs Guineabugten

De tre måneder siden min operation er nu gået, og det betyder fuld aktivitet! I går fejrede jeg det med en god løbetur langs stranden, for efterfølgende at smide løbetøjet og bade på den helt hvide strand. Jeg stod og så på horisonten mens kølige bølger skyllede ind over mig. Forstil jer lige en lækker følelse! Derudover synes jeg selvfølgelig også, at skulle det fejres med en ridetur, når jeg har måtte lide med så lang tids afholdenhed fra ridningen. Det krævede ikke meget overtalelse, at få Rikke med på, at vi skulle finde en måde at få det arrangeret på!
Vi kontaktede nogle afrikanere der arbejder her, på vores bungalows udlejningssted. De ville prøve at snakke med nogle der muligvis ejede nogle heste nær byen. Vi kunne ret hurtigt få aftalt en ridetur på to smukke arabere, faktisk allerede dagen efter. Rikke vidste ikke hvad hun kunne forvente af turen, da det var første gang hun skulle op på en hest.
 Jeg lærte hende hurtigt nogle basic ting, og hendes mod og gode balance gjorde hende til et natur talent. Vi havde i starten en mand til at ride med Rikke bundet til, indtil hun var helt tryg ved situationen. Allerede en time efter vi var taget afsted, var hun med mig, i fuld gallop langs Guineabugten, på en araberryg! Det var en unikt, at opleve! Jeg nød det virkelig i fulde drag, og det er helt sikkert en oplevelse jeg aldrig glemmer. Nu kommer jeg bare til at se længere og længere efter en tur på henholdsvis Camino og Björk, der venter på mig derhjemme. Men jeg kan jo ikke klage over, at have så meget at glæde sig til.

Jeg nyder galloppen langs kysten^..

Rikke har efterfølgende EN SMULE ondt i røv og lår, og klager sig lidt. Jeg er dog sikker på at det bare kræver lidt massage af de ømme dele, så er hun på toppen igen! Hun synes ihvertfald turen var næsten lige så sjov som jeg synes!
Vores forkælelse i aften bliver en lækker salat, med frisk fanget fisk og afrikansk god rødvin! Efterfulgt af kortspil og en god film inden vi skal sove. 

Vi sejler over Lac Togo til Togo Ville

Beach of Lomé

I dag bestemte vi os for, at tage til Togoville, selvom det kunne være lidt problematisk at komme dertil.
Men her i landet, siger de indfødte, at man ikke har været ordentligt i Togo før man har besøgt Togoville. Togoville er Togos tidligere og ældste hovedstad, og byen har i sin tid navngivet hele ladet. Hovedparten af befolkningen i Togoville er troende i voodookulturen, som jeg skrev om i forrige indlæg.som har , som ligger lige før Grænsen til Benin. Vi sejlede et godt stykke tid i en afrikansk kano, for at besøge stedet. Søen kaldes lake of Togo og er en del af Inland Lagoone. Der var ingen store krokodiller, og man kunne derfor bade i søen. Det er en virkelig varm dag i dag, og jeg hoppede derfor i vandet, hvilket var super dejligt. Rikke har desværre fået soleksem, så kun måtte søge ly under et håndklæde.

Fantastisk sejl tur over "Lac Togo"

 Vi blev vist rundt i den lille landsby af en mand der også var voodootroende. Landsbyen var meget præget af fattigdom, hvilket kunne ses på både påklædning, tilstande og beboelsen. Byens gader var små snoede stier der løb mellem lerhuse. Byens befolkning virkede til, at have et godt sammenhold. De som fiskede ved søen, kunne bytte deres fisk med landmændende”folk fra den anden ende af byen”, som fx dyrkede majs eller casava.

Voodootræ´et - Hvor man kommer for at blive helbredt, eller bede om tilgivelse.
Læg lige mærke til alle redderne i træet. 

Middag midt i den lille landsby. SÅ hyggeligt!

På vores gå tur blev mødt af glade børn og ældre mennesker, hvilket var rigtig dejligt. Vi var omgivet af, jeg ved ikke hvor mange geder, høns og hunde. Dyrene i den her by blev behandlet godt og var i  god stand, trods så stor fattigdom. Det var skønt at se, at hundene var en del af familien, og geder og får blev fedet op til de skulle spises. I går var vi på Grand Marked, der ligger i hjertet af Lomé. Her så det absolut anderledes ud. To køer blev kørt afsted på en motorcykel, med benene og halsene spændt sammen med reb. På gaderne lå Høns bundet i solen, og der var bure med hunde og katte der skulle sælges.  

Landsbybillede

Marked i Lomé

Bungalows, Voodokultur og tyveriforsøg!

Vores nye have til bungalowen. Fyldt med aber og papegøjer.
Jeg deler gladeligt mine appelsiner!

Vores Voodooguide posere med et par døde katte.. 

 Nu er det efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet. Der er sket så mange ting på det sidste. Sidst lovede jeg vidst, at Rikke skulle slå en høne ihjel, men det blev aflyst da Rikke desværre fik samme alvorlige malariaparasit, som jeg har haft. Vi overnattede på hospitalet og Rikke blev udskrevet efter 24 timer. Vi betalte en overnatning for Pacoome, så han kunne oversætte de franske samtaler, hvilket i øvrigt fungerede fint.
Vi er i mellemtiden blevet uvenner med vores udlejer Morten. Derfor tog vi i forgårs beslutningen om at flytte, på trods af, at have betalt til 3 august. Heldigvis får vi lidt af pengene refunderet af udlejningsselvskabet. Jeg vil ikke komme yderligere ind på vores udlejers problemer.
Men vi tog vores backpacks og rejste mod Lomé, i et fantastisk godt humør. Vi var ved rigtig godt mod, og bare tanken om at skulle væk derfra, var befriende! Vi kom til kysten og tog øst på mod Benin og Nigeria. Her stødte vi på en hyggelig by ved navn Avopozo, hvor vi uden problemer kan tilbringe den næste uge. Het er så lækkert! Vi bor i en bungalow ned til havet. I området er en masse spændende ting, at udforske og opleve. Stedet er omgivet af aber, palmer, øgler og alt er i en flot afrikansk udsmykning. I går, ankomstdagen, fik vi hurtigt smidt vores ting, bestilt noget at spise. Så kunne vi jo ikke lade være med at hoppe i havet, inden det var på hovedet i seng. Det havde været en anstrengende og varm dag, med så mange kilo på ryggen. Ingen nødvendighed med træning den dag! 
I dag var vi tidligt oppe og hoppede i bølgerne igen. Her er desværre alt for kraftig understrøm til, at man kan svømme. Men at stå og blive væltet af de friske og flotte bølger er mindst lige så underholdende og forfriskende! Efter vi havde bestilt og nydt vores morgenmad, tog vi en taxa til et stort marked.
Planen var at finde et fetich marked, for at opleve voodokulturen! Voodoo er her en slags stamme tro, hvor man f.eks laver medicin ud af forskellige døde dyr og tørrede urter. De har mange opskrifter på hvordan man holder sig sund, lykkelig og fri for onde ånder. Herfra stammer den kendte voodoodukke også fra. Det er derimod sort magi. Rikke og jeg blev kun undervist i lys magi. Derfor; ingen grund til bekymring. 

Det tog os et stykke tid at finde markedet. Da vi fandt det, betalte vi en lokal ”voodoomand” for at tage os med rundt, så han kunne fortælle os om de forskellige behandlings metoder. Det var super spændende, og vi lærte en masse ting, som vi helt sikkert aldrig for behov for at udføre i livet. Her er nogle billeder af de forskellige ting, som vi kunne købe. Der var så meget forskelligt, at det slet ikke er til at nævne. Man kunne købe alt fra døde heste til tørrede krokodiller, aber, egern, leoparder og slanger. Vi smagte ingenting og købte heller ikke noget. Jeg blev dog lidt vild med flot hvid halskæde lavet af små slange knogler. Den var både pæn og meget speciel, egentligt en god souvenir. Tænkte dog at det er tvivlsomt, at det vil lykkedes mig, at få den med til Zanzibar og Kenya. Selv hvis den kommer så langt, når den nok ikke til Danmark alligevel. Derfor nøjes jeg med et billede.
Da vi skulle fra markedet kørte vores taxachauffør pludselig ud af nogle små grusveje, hvor der var en masse påstyr og mennesker over alt. Vi undrede os over hvad han skulle der, da det sted vi skulle til lå langs strandvejen, og vi kunne nemt se, at det her, var ingen genvej overhovedet! Vi sagde ikke noget til det, da han ikke kunne forstå engelsk, vi lignede nok bare nogle der undrede sig. Pludselig skreg Rikke op, og en mand hang ind af vinduet, hen over Rikke! I et forsøg på at gribe fat i vores taske og kamerataske. Vi råbte begge to op og var ret chokerede. Manden i taxaen grinede højlydt. Der var ingen tvivl om, at han havde planlagt den tur der igennem, og derfor rullet vinduerne ned til formålet. Ubehagelig oplevelse, Men de fik da ikke fat i noget. Han fik to sure kvinder ud af det, der selvfølgelig ville have ham til at kører os til den destination han var bestilt til. Vi havde heldigvis ikke fortalt hvor vi boede, og valgte at blive sat af lidt derfra. Han ventede på at se hvilken vej vi gik, og kørte forbi for at se hvilket hotel vi skulle til. Derfor valgte vi at tage ned og handle inden vi gik hjem. Jeg tror ikke han ville andet end have vores penge. Men som udgangspunkt stoler vi ikke på andre end hinanden hernede. Vi bare glade når folk viser sig, at være venlige og kærlige sjæle. Dem er der heldigvis flest af! Nu må jeg hellere slutte af. Vi er så heldige at skulle på buffet om lidt!! Ved godt de her billeder jeg lægger op nu ikke er så appetitlige. Men jeg lover jer for at buffeten ser god ud. Det  bliver så lækkert. Hav det fantastisk! ;)

1dags bjergbestigning+badebilleder fra det storte valdfald

^Udsigt over det øverste af vandfaldet i regnskoven

Rikke og jeg stod op klokkens syv, spiste morgenmad, pakkede mad og vand for, at tage en motorcykel ned i byen. Rikke og jeg, de to fra Hamburg + tre piger og en fyr fra det Sydlige Tyskland mødtes hos Momo for, at kører afsted i en lille bus. Køreturen var rigtig hyggelig, og vi fik snakket en masse engelsk og brugt en smule af vores tysk. Vi kørte op af bjerget i 2 timer før vejen endte i en lille landsby bestående af ler huse. Landsbyen virkede meget rolig og hyggelig. Den var omringet af regnskov, og det var umildbart svært at forestille sig hvordan vi skulle nå toppen af bjerget. Vi fik en afrikansk mand i spidsen, der med sin sabel hakkede stien fri for planter, små træer samt skæmte slanger og andet væk. Jeg må indrømme, at han var lidt mere bear grylls-look a like, end vi indtilvidere har været på den her tur. Selvom vi havde bear grylls forrest, så lykkedes det alligevel Momo, at fange en lille sort slange med hænderne. Det var en harmløs lille kvælerslange.

Vi kravlede nærmest lodret op af bjerget, og det var SÅ vanvittigt hårdt. Det kan i nærmest ikke forstille jer! Det var ingen vej, så det handlede om, at se hvor man satte sine fødder også samtidig for at sikre, at stene ikke skred ned på de bagvedgående.
Jeg overdriver desværre slet ikke når jeg siger, at sveden løb af ansigt, ben og arme på os alle sammen. Det gik op og op og op og fortsatte sådan. Vi nåede at tænke mange gange, at nu måtte vi da snart være der, eller nu giver benene snart give op. Heldigvis spurgte nogle af de andre piger engang imellem efter en pause, så skulle Rikke og jeg ikke tage rollen som det svageste led. Faktisk var vi begge to ret seje og holdt trop bag vores guide hele turen. Mange af de andre sak hurtigt bagud, så vi skulle vente lidt på dem når der kom for stor afstand. Dejligt at det tillod os en kort pause indimellem. Jeg må være ærlig at sige, at det er noget af det hårdeste jeg har prøvet.

Bjerget i midten ^ er skillet mellem Ghana og Togo
Togo ligger til højre og Ghana til venstre.

Da vi nåede toppen, føltes det som om alt gik i stå. Man kunne høre sin egen puls dunke rundt i hele kroppen ellers var alt totalt stille. Det var en ubeskrivelig udsigt. Hele landskabet var så stille. Så langt øjet kunne række så vi en unik natur bestående af regnskov og bjergtoppe. Landskabet fra toppen var som taget fra et postkort, og er helt sikker et syn vi aldrig glemmer.
Rikke og jeg overvejede at slå lejer og tilbringe de næste dage med, at stå og kigger ud over hele verdenen. Det ville vi kunne bruge ret lang tid på. Men gik lidt videre og kunne pludselig hører vandfaldets brusen, hvilket fik os til at skifte mening, da vi jo svedte som heste. For at nå mod bunden på den anden side af bjerget, skulle vi selvfølgelig ned af bjerget igen. Det var hårdt for leddene at gå så stærkt, ujævnt og lodret ned af, men føj hvor var det endnu værre, at tænke på at vi skulle op igen samme vej.

Klokken var vel 13.00, da vi nåede bunden af vandfaldet. 

Vandfaldet var rigtigt smukt, men pisse hamrende koldt. Vandfaldet lavede en enorm blæst og regn i hele området omkring vandfaldet. Man kunne ikke være et sted i kløften, uden at blive ramt af det iskolde vand. Vi blev hurtigt totalt nedkølende af at stå og se vandfaldet.

Alle kom hurtigt til at fryse, og pakkede sig ind i håndklæder så langt væk fra faldet som muligt. Men jeg havde bestemt mig for, at jeg VILLE prøve at bade i det. Specielt når jeg var kommet hele den lange vej! På det punkt ligner jeg nok lidt min far. Er man først begyndt på noget, og har taget en beslutning, så skal det gennemføres, også selvom det kan synes umuligt i situationen. Jeg forsøgte, at overtale Rikke til at komme med ud, men det var uden held. Hun mente, at hun ville fryse ihjel. Til Rikkes forsvar, så var hun ikke den eneste der var lidt pivet(Rikkes egen udtalelse om sig selv), de tre andre piger og Momo, skulle heller ikke nyde noget af det kolde vand.
De tre tyske fyre var heldigvis af en anden overbevisning, så jeg skulle ikke gøre det helt alene. Vandet var som at bade i is, men det var fuldstændigt rent og klart at se på. Om ikke andet kan jeg sige, at jeg i sandhed følte mig i live!.
Vandet ramte stene og søen så hårdt, at man ikke kunne stå for tæt på vandfaldet uden af vælte eller blive skubbet under. Når man ramtes tæt på strålen, føltes det som kraftige slag, og så var svært at komme tæt på. Vi svømmede ud til klippen og man kunne stå nogle meter fra, og blive ramt med rigeligt vand. Det sprøjtende jo med vand helt op på land, hvor pigerne og Momo sad og prøvede at holde sig tørre og varme.
Efter vi havdebadet, fandt vi nogle blade og sten og lavede et bord. Vi havde hver især vores madpakker med, og det var godt at få noget at spise. Det var hyggeligt, men man kunne ikke slappe helt af med det, da alle frøs helt vildt, når det sådan blæste fra vandfaldet.

Vi var blevet så nedkølet, at det faktisk var rart at skulle ud og røre sig lidt igen. Det blev dog hurtigt sindsygt hårdt at gå op af bjerget. Igen måtte mit fighter instinkt i brug. Når man stod stille rystede ens muskler helt vildt, så man kunne lige så godt blive ved, bide det i sig og fortsætte.
Da vi nåede toppen igen tog vi afsked med udsigten selvom det var svært. Vejen ned ad var igen hård, da man hele tiden skulle bremse med sin vægt. Det var hårdt på en anden måde og heldigvis tog det knap så lang tid. Vi var vel ved landsbyen igen klokken 15.00, og tog den lille bus tilbage til Kpalimé. En tur på ca. to timer. Rikke og jeg fik hurtigt købt noget mad i byen, og så var det bare hjem og lave mad, for at kunne komme til at slappe af med en film.