 |
| Mine 2 helt uimodståelige fine kjoler. + Rikkes rigtig fine gule kjole. |
I går stod den på shopping på Grand marked I Lomé. Gaderne
var fulde af tøj, smykker og flotte accessories. Vi brugte hele dagen på, at
kigge butikker og shops. Dog begrænsede vi os til kun, at købe det nødvendige
og absolut uundværlige! Vi har jo stadig et stykke, at skulle rejse med alle de
ting. Rikke købte tre træ aber og en gul kjole, som var ret så sød til hende.
Jeg købte en fin sommerkjole med blomster og blonder forneden, da jeg slet ikke
kunne stå for den. Min andet køb var denne fantastiske blå gulvlange kjole. Den
passede mig så fint og elegant, at jeg ikke kunne andet end at købe den. Nu mangler jeg bare begivenheden til at vise
den frem, derfor opfordrer jeg kraftigt til, at folk derhjemme planlægger et stort arrangement Ala Galla eller et bryllup, hvor dette kan lade sig gøre.
-Ved fem tiden var vi ved, at være både trætte og sultne, derfor besluttede vi os at gå ind i en enkelt sidste butik, inden vi ville tage en taxa hjem til Avepozo. Bedst som vi stod og bladrede det fine tøj igennem, råbte kvinden af butikken, at vi skulle dukke os. Vi kunne hører at hele gaden var i oprør, og flok styrtede ind med deres ting. De tre indehavere af butikken råbte og løb ud for, at smide mannequindukkerne og udstillingen inden for den skudsikre butiksdør, som overraskende hurtigt blev smækket i. Rikke og jeg løb, uden at nå at konferere med hinanden, mod bagudgangen, men da vi nåede bagdøren, hørte vi skud og folk der skreg i gaden der lå uden for dén dør. Vi løb ind til disken igen, hvor kvinden sagde, at vi skulle sætte os bag disken. Hun kunne en smule engelsk og sagde; ”You have to stay here. Its dangerous outside.” Vi gjorde pænt, som vi fik besked på og prøvede, at følge lidt med i den smule, som vi kunne se gennem det lille tremme vindue. Vi kunne ikke komme til, at se meget andet end en masse mennesker der løb, og larmede udenfor. Der lød til at være panik i gaden. Vi kunne ikke rigtigt finde ud af hvad der foregik, udover at nogle skød i gaderne. Damen kunne ikke meget engelsk, så det eneste kun kunne fortælle var; at det var farligt og at vi blev nødt til, at blive der indtil faren var drevet over. Vi ventede i tyve minutter og forsøgte, at gennemskue hvad der skete udenfor. Kvinden i butikken ringede efter hendes bror, som hun fik til at komme til butikken for, at følge os til en sikker taxa. Han ankom og vi blev fulgt gennem bagdøren til nogle andre butikker og baggange til endnu flere butikker, der til sidst førte til én butik, der lå helt ud til gaden. Han bad os vente i der, til han fik fundet en taxa. Efter 15 minutters tid kom han tilbage, og havde fundet en taxa der kunne kører os til Avepozo.
Vi kørte forbi jeeps med mænd i sort tøj og med maskingeværer. Vi så også en del politi i gaderne, men hørte ikke flere skud. Trafikken og travlheden på vejen var heftig, men vi var efter tyve minutter hjemme, hvor vi først følte os helt sikre.
-Ved fem tiden var vi ved, at være både trætte og sultne, derfor besluttede vi os at gå ind i en enkelt sidste butik, inden vi ville tage en taxa hjem til Avepozo. Bedst som vi stod og bladrede det fine tøj igennem, råbte kvinden af butikken, at vi skulle dukke os. Vi kunne hører at hele gaden var i oprør, og flok styrtede ind med deres ting. De tre indehavere af butikken råbte og løb ud for, at smide mannequindukkerne og udstillingen inden for den skudsikre butiksdør, som overraskende hurtigt blev smækket i. Rikke og jeg løb, uden at nå at konferere med hinanden, mod bagudgangen, men da vi nåede bagdøren, hørte vi skud og folk der skreg i gaden der lå uden for dén dør. Vi løb ind til disken igen, hvor kvinden sagde, at vi skulle sætte os bag disken. Hun kunne en smule engelsk og sagde; ”You have to stay here. Its dangerous outside.” Vi gjorde pænt, som vi fik besked på og prøvede, at følge lidt med i den smule, som vi kunne se gennem det lille tremme vindue. Vi kunne ikke komme til, at se meget andet end en masse mennesker der løb, og larmede udenfor. Der lød til at være panik i gaden. Vi kunne ikke rigtigt finde ud af hvad der foregik, udover at nogle skød i gaderne. Damen kunne ikke meget engelsk, så det eneste kun kunne fortælle var; at det var farligt og at vi blev nødt til, at blive der indtil faren var drevet over. Vi ventede i tyve minutter og forsøgte, at gennemskue hvad der skete udenfor. Kvinden i butikken ringede efter hendes bror, som hun fik til at komme til butikken for, at følge os til en sikker taxa. Han ankom og vi blev fulgt gennem bagdøren til nogle andre butikker og baggange til endnu flere butikker, der til sidst førte til én butik, der lå helt ud til gaden. Han bad os vente i der, til han fik fundet en taxa. Efter 15 minutters tid kom han tilbage, og havde fundet en taxa der kunne kører os til Avepozo.
Vi kørte forbi jeeps med mænd i sort tøj og med maskingeværer. Vi så også en del politi i gaderne, men hørte ikke flere skud. Trafikken og travlheden på vejen var heftig, men vi var efter tyve minutter hjemme, hvor vi først følte os helt sikre.
Vi snakkede med vores afrikanske ”ven” fra hotellet. Han fortalte noget omkring situationen, og at det var nogle ”badboys, som han kaldte dem” der havde skudt. Han kunne ikke helt fortælle hvorfor, men han troede ihvertfald nok, at noget af politiet var korrupt indblandet i en del af oprøret. Han fortalte, at det var både togolesere og badboys fra Benin, der var problemet. Han fortalte også, at der i vores område var blevet skudt en ambassadør i forgårs. Vi var meget chokerede, da vi slet ikke har hørt noget omkring det, eller mærket noget uroligt i området. Vi spurgte ind til nogle forskellige ting ang. sikkerhed og kom frem til, at vi ikke skulle være bekymrede. Det er ikke noget der er farligt for os, som helt almindelige mennesker. Heller ikke selvom man er ret ene om at være hvid hernede. Både her i Togo og alle andre steder kan man jo være uheldig, at være det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, selv i Danmark. Men nu er vi i sikkerhed og helt trygge ved situationen, som er her omkring vores hotel.
Nå men nu blev den her blog jo præget af en voldsom oplevelse, vi har haft.
Derfor vil jeg lige løsne alles nerver lidt og opmuntre med denne herlighed,
som vi også fandt på marked. Nemlig den kunstige røv! Skulle du være
interesseret i en lækker ny ass, lavet af gele, så drop endelig træningen, og kontakt os, så tager vi en nemlig bagdel med til Danmark!
- Rikke og jeg har aftalt, at tage herfra, slippe for uroligheder og rejse til Ghana i morgen tidlig.
Så nu jeg vil smutte ind og forsøge at pakke alle mine ting ned, i den alt for lille backpack! Efterfølgende vil vi til stranden for, at løbe en lille aftentur og nyde vores sidste badeaften her i Togo. God aften til alle derhjemme (-:
- Rikke og jeg har aftalt, at tage herfra, slippe for uroligheder og rejse til Ghana i morgen tidlig.
Så nu jeg vil smutte ind og forsøge at pakke alle mine ting ned, i den alt for lille backpack! Efterfølgende vil vi til stranden for, at løbe en lille aftentur og nyde vores sidste badeaften her i Togo. God aften til alle derhjemme (-:
