Velkommen her på bloggen!

Velkommen her på bloggen!
Kort fortalt, så rejser jeg rundt i Afrika sammen med veninden; Rikke. Vi startede i København, og lander der igen d.27 aug. 14. Vi har rejst igennem landet Ghana, og over grænsen til Togo. Vi har rejst 3 uger i Togo, langs kysten til Benin. Vores rejse i Vestafrika sluttede i Accra, hvorfra vi fløj til Østafrika. Vi landede i
Zanzibar - Tanzania, hvor vi rejste i 10 dage, inden vi fløj til Mombasa og videre til Kenya. I kenya var vi på en 6 dages safari. Derefter lejede vi en lejlighed i storbyen Nairobi, hvor vi blandt andet undersøgte Kibera Slum. Til højre under billederne, finder du de blogindlæg, som jeg løbende har skrevet - efterfulgt at mine sider. Tak fordi du kiggede forbi. .

torsdag den 31. juli 2014

Ridning på arabere langs Guineabugten


De tre måneder siden min operation er nu gået, og det betyder fuld aktivitet! I går fejrede jeg det med en god løbetur langs stranden, for efterfølgende at smide løbetøjet og bade på den helt hvide strand. Jeg stod og så på horisonten mens kølige bølger skyllede ind over mig. Forstil jer lige en lækker følelse! Derudover synes jeg selvfølgelig også, at skulle det fejres med en ridetur, når jeg har måtte lide med så lang tids afholdenhed fra ridningen. Det krævede ikke meget overtalelse, at få Rikke med på, at vi skulle finde en måde at få det arrangeret på!
Vi kontaktede nogle afrikanere der arbejder her, på vores bungalows udlejningssted. De ville prøve at snakke med nogle der muligvis ejede nogle heste nær byen. Vi kunne ret hurtigt få aftalt en ridetur på to smukke arabere, faktisk allerede dagen efter. Rikke vidste ikke hvad hun kunne forvente af turen, da det var første gang hun skulle op på en hest.
 Jeg lærte hende hurtigt nogle basic ting, og hendes mod og gode balance gjorde hende til et natur talent. Vi havde i starten en mand til at ride med Rikke bundet til, indtil hun var helt tryg ved situationen. Allerede en time efter vi var taget afsted, var hun med mig, i fuld gallop langs Guineabugten, på en araberryg! Det var en unikt, at opleve! Jeg nød det virkelig i fulde drag, og det er helt sikkert en oplevelse jeg aldrig glemmer. Nu kommer jeg bare til at se længere og længere efter en tur på henholdsvis Camino og Björk, der venter på mig derhjemme. Men jeg kan jo ikke klage over, at have så meget at glæde sig til.
Jeg nyder galloppen langs kysten^..

Rikke har efterfølgende EN SMULE ondt i røv og lår, og klager sig lidt. Jeg er dog sikker på at det bare kræver lidt massage af de ømme dele, så er hun på toppen igen! Hun synes ihvertfald turen var næsten lige så sjov som jeg synes!
Vores forkælelse i aften bliver en lækker salat, med frisk fanget fisk og afrikansk god rødvin! Efterfulgt af kortspil og en god film inden vi skal sove.