Velkommen her på bloggen!

Velkommen her på bloggen!
Kort fortalt, så rejser jeg rundt i Afrika sammen med veninden; Rikke. Vi startede i København, og lander der igen d.27 aug. 14. Vi har rejst igennem landet Ghana, og over grænsen til Togo. Vi har rejst 3 uger i Togo, langs kysten til Benin. Vores rejse i Vestafrika sluttede i Accra, hvorfra vi fløj til Østafrika. Vi landede i
Zanzibar - Tanzania, hvor vi rejste i 10 dage, inden vi fløj til Mombasa og videre til Kenya. I kenya var vi på en 6 dages safari. Derefter lejede vi en lejlighed i storbyen Nairobi, hvor vi blandt andet undersøgte Kibera Slum. Til højre under billederne, finder du de blogindlæg, som jeg løbende har skrevet - efterfulgt at mine sider. Tak fordi du kiggede forbi. .

lørdag den 26. juli 2014

Bungalows, Voodokultur og tyveriforsøg!

Vores nye have til bungalowen. Fyldt med aber og papegøjer.
Jeg deler gladeligt mine appelsiner!
Vores Voodooguide posere med et par døde katte.. 
 Nu er det efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet. Der er sket så mange ting på det sidste. Sidst lovede jeg vidst, at Rikke skulle slå en høne ihjel, men det blev aflyst da Rikke desværre fik samme alvorlige malariaparasit, som jeg har haft. Vi overnattede på hospitalet og Rikke blev udskrevet efter 24 timer. Vi betalte en overnatning for Pacoome, så han kunne oversætte de franske samtaler, hvilket i øvrigt fungerede fint.
Vi er i mellemtiden blevet uvenner med vores udlejer Morten. Derfor tog vi i forgårs beslutningen om at flytte, på trods af, at have betalt til 3 august. Heldigvis får vi lidt af pengene refunderet af udlejningsselvskabet. 
Jeg vil ikke komme yderligere ind på vores udlejers problemer.
Men vi tog vores backpacks og rejste mod Lomé, i et fantastisk godt humør. Vi var ved rigtig godt mod, og bare tanken om at skulle væk derfra, var befriende! Vi kom til kysten og tog øst på mod Benin og Nigeria. Her stødte vi på en hyggelig by ved navn Avopozo, hvor vi uden problemer kan tilbringe den næste uge. Het er så lækkert! Vi bor i en bungalow ned til havet. I området er en masse spændende ting, at udforske og opleve. Stedet er omgivet af aber, palmer, øgler og alt er i en flot afrikansk udsmykning. I går, ankomstdagen, fik vi hurtigt smidt vores ting, bestilt noget at spise. Så kunne vi jo ikke lade være med at hoppe i havet, inden det var på hovedet i seng. Det havde været en anstrengende og varm dag, med så mange kilo på ryggen. Ingen nødvendighed med træning den dag! 

I dag var vi tidligt oppe og hoppede i bølgerne igen. Her er desværre alt for kraftig understrøm til, at man kan svømme. Men at stå og blive væltet af de friske og flotte bølger er mindst lige så underholdende og forfriskende! Efter vi havde bestilt og nydt vores morgenmad, tog vi en taxa til et stort marked.
Planen var at finde et fetich marked, for at opleve voodokulturen! Voodoo er her en slags stamme tro, hvor man f.eks laver medicin ud af forskellige døde dyr og tørrede urter. De har mange opskrifter på hvordan man holder sig sund, lykkelig og fri for onde ånder. Herfra stammer den kendte voodoodukke også fra. Det er derimod sort magi. Rikke og jeg blev kun undervist i lys magi. Derfor; ingen grund til bekymring. 



Det tog os et stykke tid at finde markedet. Da vi fandt det, betalte vi en lokal ”voodoomand” for at tage os med rundt, så han kunne fortælle os om de forskellige behandlings metoder. Det var super spændende, og vi lærte en masse ting, som vi helt sikkert aldrig for behov for at udføre i livet. Her er nogle billeder af de forskellige ting, som vi kunne købe. Der var så meget forskelligt, at det slet ikke er til at nævne. Man kunne købe alt fra døde heste til tørrede krokodiller, aber, egern, leoparder og slanger. Vi smagte ingenting og købte heller ikke noget. Jeg blev dog lidt vild med flot hvid halskæde lavet af små slange knogler. Den var både pæn og meget speciel, egentligt en god souvenir. Tænkte dog at det er tvivlsomt, at det vil lykkedes mig, at få den med til Zanzibar og Kenya. Selv hvis den kommer så langt, når den nok ikke til Danmark alligevel. Derfor nøjes jeg med et billede.
Da vi skulle fra markedet kørte vores taxachauffør pludselig ud af nogle små grusveje, hvor der var en masse påstyr og mennesker over alt. Vi undrede os over hvad han skulle der, da det sted vi skulle til lå langs strandvejen, og vi kunne nemt se, at det her, var ingen genvej overhovedet! Vi sagde ikke noget til det, da han ikke kunne forstå engelsk, vi lignede nok bare nogle der undrede sig. Pludselig skreg Rikke op, og en mand hang ind af vinduet, hen over Rikke! I et forsøg på at gribe fat i vores taske og kamerataske. Vi råbte begge to op og var ret chokerede. Manden i taxaen grinede højlydt. Der var ingen tvivl om, at han havde planlagt den tur der igennem, og derfor rullet vinduerne ned til formålet. Ubehagelig oplevelse, Men de fik da ikke fat i noget. Han fik to sure kvinder ud af det, der selvfølgelig ville have ham til at kører os til den destination han var bestilt til. Vi havde heldigvis ikke fortalt hvor vi boede, og valgte at blive sat af lidt derfra. Han ventede på at se hvilken vej vi gik, og kørte forbi for at se hvilket hotel vi skulle til. Derfor valgte vi at tage ned og handle inden vi gik hjem. Jeg tror ikke han ville andet end have vores penge. Men som udgangspunkt stoler vi ikke på andre end hinanden hernede. Vi bare glade når folk viser sig, at være venlige og kærlige sjæle. Dem er der heldigvis flest af! Nu må jeg hellere slutte af. Vi er så heldige at skulle på buffet om lidt!! Ved godt de her billeder jeg lægger op nu ikke er så appetitlige. Men jeg lover jer for at buffeten ser god ud. Det  bliver så lækkert. Hav det fantastisk! ;)