I går ankom vi til Accra med fly, efter endelig at have fået
visum til Ghana. Lufthavnen var meget lille og hektisk. Jeg blev utrolig glad for,
at vi alligevel ikke skulle følge planen omkring at sove der medhenblik på at
flyve videre til Togo. Jeg er heller ikke sikker på, at vi havde fået
tilladelse til dette. Lufthavnen var fyldt af personale, og så var der skiltet
at man ikke skulle stole på noget personale uden de specielle kort ved
brystlommen. Åbenbart var der en del vagtforfalskninger.
Da vi kom ud fra lufthavnen klokken 20.30 ca, blev vi mødt af en kødrand af mennesker der var kommet for at hente folk. Vi havde heldigvis en planlagt at vores ’host’ skulle hente os. Hun stod klar med et skilt, der stod Ninna på. Her var det virkelig også en fordel ikke, at skulle til at tage en taxa.
Vi gik med hende til en bil hvor en ung mand ventede, for at kører os til huset. Vi kørte længe og det var mørkt. Det var spændende at se byen i nattelys og se landsbyernes befolkning på den tid af døgnet. Den tid skal vi jo fremover holde os indendøres.
Huset var omringet af låste porte, og vi havde tremmer og låse på vinduer og døre. Værelset var med eget bad, toilet, rendende vand og en dobbelt seng. Da vi vågnede om morgenen var vi i bad, inden vi gik ud for at finde os noget morgenmad. Her gik det op for os af vi altså ikke kunne betale med dollars de fleste steder. Vi lykkedes alligevel med at få købt nogle mangoer, appelsiner og æbler. På vejen tilbage var vi blandt andet inde og se en folkeskole. Børnene var helt vilde, og ville gerne tages billeder af. De synes det var fantastisk sjovt at se sig selv på kameraet bagefter.
Vi mødte en del mennesker på vejen der gerne ville i kontakt med os. Måden de
får opmærksomhed på er ved at sige syyysh. Ligesom når man tysser på folk, bare
meget højere. Folk er rigtige venlige. Men man kan hurtigt mærke at det ikke er
kutumen, at ignorere folk her. Ligesom man fx har tildens til at gøre hos
sælgere i Tyrkiet. I accra er folk heller ikke nær så påtrængende, de forstår
et ’’no thank you’’ så længe man siger det med et smil. I ghana er der over 230
forskellige sprog, derfor er det slet ikke alle hernede der kan snakke sammen.
Det afhænger af hvilket område man er fra. De fleste kan dog en smule engelsk.
Vi tog en taxa fra huset, sammen med vores host, og tilbage til Accra. En tur på en halv times tid. Vi fik vekslet vores dollars til nogle af deres ’’chilling’’. I Accra ventede vi på, at en bus skulle blive fuld nok til at kører mod Cape Coast. Det var en lang, men spændende tur. Vi fik set de forskellige kvarterer fra nogle få steder med dyre huse og hoteller, til slum, affaldsbjerge, floder, marker, markeder, frugtplantager og fiskere langs kysten.
Vi er ved ankomst til cape Coast igennem en del taxa drama. Ale vil gerne hjælpe os, og have os med op og kører. Buschafføren finder os en sikker taxa. Vi ringer til vores nye ’’host’’ og han forklarer chaufføren vejen til huset.
Cape coast er absolut fattigt, og igen bliver vi låst inde af en virkelig høj port. Igen også af tremmedøre og vinduer.
Her inde har kvinden i huset aftensmaden klar til os. Den består af ris, salat og kød. Det smager rimeligt godt, selvom ris aldrig har været min stærke side. Efter maden får vi pakket ud på vores værelse. Der er IKKE rendende vand. Vi har lige været i bad i en spand! Med koldt vand! Fy føj forhelvede, hvor var det koldt! Man skal lige vende sig til at det slet ikke er luxuriøst. Heldigvis er der internet i fællesrummet, det er dejligt, så jeg lige fik denne mulighed for at skrive hjem. Nu aften og vi skal til at gå i seng. Klokken er kun ni, men her går man til ro, og så er morgenmaden serveret klokken 0700, i morgen tidlig.
Da vi kom ud fra lufthavnen klokken 20.30 ca, blev vi mødt af en kødrand af mennesker der var kommet for at hente folk. Vi havde heldigvis en planlagt at vores ’host’ skulle hente os. Hun stod klar med et skilt, der stod Ninna på. Her var det virkelig også en fordel ikke, at skulle til at tage en taxa.
Vi gik med hende til en bil hvor en ung mand ventede, for at kører os til huset. Vi kørte længe og det var mørkt. Det var spændende at se byen i nattelys og se landsbyernes befolkning på den tid af døgnet. Den tid skal vi jo fremover holde os indendøres.
Huset var omringet af låste porte, og vi havde tremmer og låse på vinduer og døre. Værelset var med eget bad, toilet, rendende vand og en dobbelt seng. Da vi vågnede om morgenen var vi i bad, inden vi gik ud for at finde os noget morgenmad. Her gik det op for os af vi altså ikke kunne betale med dollars de fleste steder. Vi lykkedes alligevel med at få købt nogle mangoer, appelsiner og æbler. På vejen tilbage var vi blandt andet inde og se en folkeskole. Børnene var helt vilde, og ville gerne tages billeder af. De synes det var fantastisk sjovt at se sig selv på kameraet bagefter.
Vi tog en taxa fra huset, sammen med vores host, og tilbage til Accra. En tur på en halv times tid. Vi fik vekslet vores dollars til nogle af deres ’’chilling’’. I Accra ventede vi på, at en bus skulle blive fuld nok til at kører mod Cape Coast. Det var en lang, men spændende tur. Vi fik set de forskellige kvarterer fra nogle få steder med dyre huse og hoteller, til slum, affaldsbjerge, floder, marker, markeder, frugtplantager og fiskere langs kysten.
Vi er ved ankomst til cape Coast igennem en del taxa drama. Ale vil gerne hjælpe os, og have os med op og kører. Buschafføren finder os en sikker taxa. Vi ringer til vores nye ’’host’’ og han forklarer chaufføren vejen til huset.
Cape coast er absolut fattigt, og igen bliver vi låst inde af en virkelig høj port. Igen også af tremmedøre og vinduer.
Her inde har kvinden i huset aftensmaden klar til os. Den består af ris, salat og kød. Det smager rimeligt godt, selvom ris aldrig har været min stærke side. Efter maden får vi pakket ud på vores værelse. Der er IKKE rendende vand. Vi har lige været i bad i en spand! Med koldt vand! Fy føj forhelvede, hvor var det koldt! Man skal lige vende sig til at det slet ikke er luxuriøst. Heldigvis er der internet i fællesrummet, det er dejligt, så jeg lige fik denne mulighed for at skrive hjem. Nu aften og vi skal til at gå i seng. Klokken er kun ni, men her går man til ro, og så er morgenmaden serveret klokken 0700, i morgen tidlig.
