I morges lavede vi en lækker morgenmad bestående af omelet med gulerødder, hvidkål
og tomat med tilhørende frisk ananas og appelsin. Derefter tog vi hver en
motorcykel op i bjergene. Jeg kan virkelig fortælle jer, at det er livet, at
kører gennem et så fedt terræn, på den måde. Det tror jeg aldrig jeg ville
blive træt af.
Efter tre kvarters tid kom vi et godt stykke op på bjerget. Det er svært at forestille sig noget smukkere end den vilde og nærmest uberørte tropiske natur, som vi så deroppe. Kæmpe store termitbo var der specielt mange af på bjerget. Vi vandrede gennem junglen, der bestod af vildt mange forskellige flotte planter. Stort set de eneste vi kendte i forvejen var palmerne, banantræerne og bambussen. Momo fortalte os om planterne, blomsterne, naturen og hvordan man kunne bruge den. Alt hvad han kunne vise os var super interessant. Vi har aftalt end anden tur med ham, hvor vi tager ud og ser hvordan de laver deres kaffe og cacao på toppen af et andet bjerg, et sted hvor vi skulle kunne se til Ghana. Det vil jeg blogge om senere.
Vi vandrede ned af bjerget for, at komme til vandfaldet. Efter sådan en vandring var det tiltrængt, at hoppe i vandfaldssøen, på trods af det ret så kolde vand fra bjergtoppen. Vandet var spejl blankt og vi kunne se forskellige fisk gennem overfalden. Jeg har ikke meget forstand på fisk. Derfor ved jeg ikke om det var fordi de ikke var vandt til mennesker, at de opførte sig sådan. Hvert fald blev de stående i vandet og synes ikke de behøvede flygte fra os.
Efter at have ”leget” af i søen, fandt Momo nogle banantræsblade hvor vi kunne spise appelsiner og grapefrugter. Så lækkert! Vores to medbragte sodavand og en pakke grovkiks, gjorde det lidt mindre Tarzan. Lige ud over de to ting følte vi os meget Tazan og Jane agtige. Jeg vil gerne tildele mig selv titlen som trazan, også selvom det kræver, at bære Rikke rundt i junglen.
Efter tre kvarters tid kom vi et godt stykke op på bjerget. Det er svært at forestille sig noget smukkere end den vilde og nærmest uberørte tropiske natur, som vi så deroppe. Kæmpe store termitbo var der specielt mange af på bjerget. Vi vandrede gennem junglen, der bestod af vildt mange forskellige flotte planter. Stort set de eneste vi kendte i forvejen var palmerne, banantræerne og bambussen. Momo fortalte os om planterne, blomsterne, naturen og hvordan man kunne bruge den. Alt hvad han kunne vise os var super interessant. Vi har aftalt end anden tur med ham, hvor vi tager ud og ser hvordan de laver deres kaffe og cacao på toppen af et andet bjerg, et sted hvor vi skulle kunne se til Ghana. Det vil jeg blogge om senere.
Vi vandrede ned af bjerget for, at komme til vandfaldet. Efter sådan en vandring var det tiltrængt, at hoppe i vandfaldssøen, på trods af det ret så kolde vand fra bjergtoppen. Vandet var spejl blankt og vi kunne se forskellige fisk gennem overfalden. Jeg har ikke meget forstand på fisk. Derfor ved jeg ikke om det var fordi de ikke var vandt til mennesker, at de opførte sig sådan. Hvert fald blev de stående i vandet og synes ikke de behøvede flygte fra os.
Efter at have ”leget” af i søen, fandt Momo nogle banantræsblade hvor vi kunne spise appelsiner og grapefrugter. Så lækkert! Vores to medbragte sodavand og en pakke grovkiks, gjorde det lidt mindre Tarzan. Lige ud over de to ting følte vi os meget Tazan og Jane agtige. Jeg vil gerne tildele mig selv titlen som trazan, også selvom det kræver, at bære Rikke rundt i junglen.
Tarzan og Jane fik vi særdeles brug for at være, da vi skulle op af bjerget
igen for, at finde vores motorcykler. Godt nok var der skygge i junglen. Men
med en skyggetemperatur på 33 grader og en luftfugtighed på maaax, så er det
generelt bare sjovest af skulle ned af! Efter at have forbrændt alle vores
kalorier, nåede vi vores mortorcykler. Da vi fik vind i håret og kørte gennem terrænet
hele vejen ned af bjerget, var det det hele værd, gange rigtig mange.
